B&J 739 Vådrumsmaling, er baseret på acryl som er med til at give en utrolig stærk, resistent og hård overflade. Derfor er B&J 739 særdeles velegnet i storkøkkener, institutioner, fabrikker osv.
Anvendes indendørs til maling af vægge og lofter af gips, beton, puds og tidligere malede overflader. Vådrumsmaling 739 indgår ligeledes i Beck & Jørgensen A/S vådrumsprogram. Der ud over indeholder B&J 739 midler som beskytter overfladen mod begroninger samt mug-og skimmelhindrende.
Nybehandling: Underlaget skal være rent, tørt og bæredygtigt. Tilsmudsede og tidligere malede overflader rengøres med Grundrengøring 110 efter brugsanvisningen.
Sugende og let afsmittende underlag grundes med Acrylgrunder Mikrodispers 716. Skjoldet og afsmittende, ikke alkalisk underlag grundes med Alkyd Grunder Vandig 710.
Vedligehold: Se Beck & Jørgensen Vådrumsprogram
Rengøring: Vand evt. tilsat Grundrengøring 110.
Sikkerhed & miljø
Pensel/rulle: Arbejdstøj, PU-handsker og beskyttelsesbriller. Sprøjte: Beskyttelsesdragt, PU-handsker og ansigtsskærm, samt A2P3 maske, luftforsynet ved mere end 3 timers dagligt arbejde.
Slibning: Arbejdstøj, PU-handsker og beskyttelsesbriller, samt P2 maske, luftforsynet ved mere end 3 timers dagligt arbejde. For yderligere information se produktinformation og sikkerhedsdatablad.
Bemærk: For at få et godt og holdbart resultat, når man benytter Beck & Jørgensens vådrumsystem, er det vigtigt at overholde de regler, der er gældende for området.
Systemet bør benyttes i henhold til det til enhver tid gældende Bygningsreglement og tilhørende SBI anvisninger. I tvivlstilfælde kan man kontakte Statens Byggeforskingsinstitut eller Teknisk Service hos Beck & Jørgensen.
Som hovedregel er det kun tilladt at malebehandle vægge i vådrum, når det drejer sig om fugtig zone. Efter 1. januar 2015 er SBI anvisning 252 gældende, hvor der for tiden ikke findes godkendte malesystemer til lette vægge. I øvrigt henvises til anvisningen.