BORUP Saltsyre har mange anvendelsesmuligheder. Det kan blandt andet bruges til at afsyre murværk, justere pH-værdien i svømmebassiner og til at fjerne kalkaflejringer.
Afsyring af murværk: Hæld 1 del Saltsyre 30% ned i 20 dele vand. Afvask mur-værket med hvidtekost eller børste. Sørg for ikke at stænke.
Fjernelse af kalkaflejring: Rande på vaser, vinkarafler, kolber o.lign. fjernes ved at hælde lidt Saltsyre 30% i og lade det løbe lidt rundt i glasset. Lad det evt. stå og virke et par timer. Husk at skylle efter med flere hold vand.
Justering af Ph-værdi: Anvendes også til justering af pH-værdi i havebassiner samt i swimmingpools.
Eventuelt irring af kobber: Den karakteristiske grønne overflade, som kobber får i årenes løb, kan man selv frembringe ved med pensel eller klud at påføre emnet ren Saltsyre 30% (emnet kan også neddyppes ganske kortvarigt).
Vær opmærksom på ulempen som er, at det grønne lag (ir) kan skrabes af kobberet igen. Behandlingen bør foregå udendørs eller på et godt ventileret sted. Ønskes en bestandig og mørk blå/grøn overflade af kobberet bruges Salmiakspiritus 25%.
Bemærk: BORUP Saltsyre må ikke anvendes på terrazzogulve, marmor, aluminium samt emaljerede overflader (badekar). Saltsyre kan “ryge” og bør kun bruges udendørs. Ved brug indendørs kan det ødelægge radio-, TV- og el-installationer.
Førstehjælpsforanstaltninger
Indånding: Søg frisk luft. Søg lægehjælp ved ubehag.
Hudkontakt: Fjern straks forurenet tøj. Vask huden længe og grundigt med vand. Søg omgående læge.
Øjenkontakt: Spil øjet godt op, fjern eventuelle kontaktlinser og skyl straks med vand (helst fra øjenskyller) og søg omgående læge. Fortsæt skylningen til lægen overtager behandlingen.
Indtagelse: Skyl munden grundigt og drik 1-2 glas vand i små slurke. Fremkald ikke opkastning. Ring omgående til en GIFTINFORMATION eller en læge.
Her finder du alle vores rengøringsprodukter
Du kan læse mere om produktet på Borups egen hjemmeside
Hvis du har spørgsmål kan du kontakte os på chatten nede i højre hjørne, på tlf., eller e-mail.