Sådan maler du din væg
Er det på tide at dine vægge derhjemme trænger til at blive frisket op? Så kan du nemt og led få vejledning i at svinge malerrullen på egen hånd. Ved at male dine vægge, opnår du et flot udtryk – uanset om du vælger den samme farve eller springer ud i en ny.
For at opnå det bedste resultat, er det vigtigt at være velforberedt, og har en god vejledning ved hånden som er nem til at forstå og efterlader dine vægge med det bedste resultat.
Så læs med her på vores guide, hvor vi fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide!
Klargøring og rengøring før du går i gang med malingen!
Det er vigtigt, at du ligger vægt på klargøringsprocessen for at få de bedste resultater!
- Skab mere plads ved at rydde rummet af. Møbler, der ikke kan fjernes helt, må rykkes ud på midten af gulvet. Lamper og hylder skal tages ned. Søm og skruer skal tages ud, hvis de ikke skal genbruges.
- Brug afdækningsplast på radiatorer, vinduebundsstykker, møbler og alt andet du vil beskytte fra malingen.
- Gulve kan dækkes af med malermåtte eller afdækningspap, der suger malingen, hvis man skulle komme til at spilde. Tape det godt fast langs kanterne.
- Blåt malertape er velegnet til at beskytte områder som dørhåndtag, kanterne af træværk, fodpaneler, dør- og vindueskarme osv.
- Har du revner og huller i væggen, skal det spartles og slibes. Ved mindre revner og huller kan du bruge spartelmasse til små huller. Med savsmuldstapet eller andet tapet med struktur, kan det være nyttigt at bruge en våd svamp til at skabe struktur på det spartlede område. Det spartlede område kan pletmales før den endelige maling påføres.
- Sørg for at du har rene og maleklare vægge. Det gøres ved at affedte malingen med en grundrens. Efterfølgende skal det tøres af med rent vand og en klud.
Først loft, derefter væggene og til sidst maler du panelerne
Hvordan maler jeg loftet?
Start med at male langs kanter og hjørner med en pensel og en lille rulle. Find derefter den brede rulle frem og begynd at rulle malingen på loftet i et zigzagmønster. Mal derefter i samme retning for at sikre at malingen bliver fordelt jævnligt. Du kan med fordel komme malerullen på en teleskopstand for at få bedre kontrol. Brug rigelig med maling på rullen. Mal 1-2 gange alt efter hvor godt malingen dækker. Husk at male vådt i vådt for at få de bedste resultater.
Hvilken maling skal jeg bruge til loftet?
Hvis du er i tvivl om, hvilken maling, du skal bruge til dit loft så læs og se mere om loftmaling her.
Som udgangspunkt er loftmaling i lavglans, medmindre det er loft i vådrum, hvor du skal bruge maling, der er egnet til fugt og har en højere glansgrad.
Skal du male et loft med skader fra rygning eller vandskjolder, skal du male med en spærrende maling. En spærrende maling forsegler væggen, så skaderne ikke gennemtrænger malingen.
Træloft skal behandles med isolermaling, ellers risikerer man at olie i træet kan trænge gennem malingen og beskadige det.
Hvordan maler jeg væggen?
Mal først hjørner, kanter og karme med en pensel og en lille rulle. Sørg også for at male rundt om radiatorer og andre genstande, der sidder op af væggen. Hvis du har svært ved at komme bag om radiatoren, anbefaler vi, at du bruger radiatorpenslen. Hvis du er interesseret i at male din radiator, kan du også læse alt om at male radiator. Herefter går du igang med den store rulle.
Hvis du er ny til maling, eller hvis det er et større rum, du skal male, anbefaler vi, at du maler én væg ad gangen. Det er vigtigt, at malingen ikke når at tørre, mens du maler, for at få de bedste resultater (vådt i vådt).
Du må gerne komme rigeligt med maling på rullen når der males.
Hvilken maling skal jeg bruge til væg?
Der er et hav af muligheder, når det kommer til vægmaling. For at gøre det nemmere for dig, har vi skrevet om de forskellige typer af maling under vægmaling.
Undersøg væggene, der skal males og vælg malingen, der passer til væggens tilstand. For eksempel kan det være at væggen har taget skade af vandskjold eller nikotin, hvor du med fordel kan benytte en spærrende maling.
Et andet spørgsmål omhandler glansstyrken. Glansstyrken fortæller noget om, hvor mat malingen er, og hvor meget malingen kan tåle berøring. Reglen er, at jo mere berøring, der kommer på væggene jo højere glans styrke, skal du bruge i malingen. Når glansen er høj, kan malingen tåle vask og rengøring. Det anbefales at i opholdsstuer, børneværelser, gang osv. at bruge en maling med glans 10. I rum som køkken og badeværelse, hvor fugt og damp kan ødelægge malingen, skal du bruge en glans 25 og derover.
Hvordan maler jeg panelerne?
Panelerne skal males som det sidste i et rum. Det er så støv fra væg- og loftmalingen ikke smitter af og ødelægger malingen på panelerne. Begynd med at male kanterne med en smal allround pensel. Start øverst på karmen og mal et lille stykke ad gangen. Til de flade arealer kan du bruge en korthåret malerrulle.
Sørg for at male vådt på vådt, og hvis malingen er begyndt med at tørre i et areal, så forsøg ikke at male på det. For at få malingen til at flyde flot sammen, så mal med lange strøg. Når panelerne er fuldstændigt malet og tør (mindst 24 timer), skal du afdække panelerne ved hjælp af et ‘let frigørelses’ malertape som Schuller Eh’klar SUNCORE afdækningstape. Mal derefter loftet også væggene.
Hvilken maling skal jeg bruge til paneler og træværk?
Til paneler bruger du træværksmaling (glans 40 eller glans 50). Det er vigtigt, at malingen er egnet til træ, eller kan du risikere, at olien fra træet trænger gennem malingen.
Fjern malertapet rigtigt
Fjern altid malertapet mens malingen stadig er våd. På den måde undgår du at fjerne tørret maling på væggen ved et uheld.
Har du yderligere spørgsmål, skal du være velkommen til at kontakte os på +45 40297585 eller via chatsystemet, som du kan finde ved at klikke på det blå taleboks ikon i højre hjørne.